Stationsturneringen 2011

09-10-2011

Til offentlig annoncering!

Kære golfere
Fredag den 7. oktober blev årets finale afviklet på fantastiske Trent Jones i Skjoldnæsholm. Trods en vejrudsigt hele ugen lydende på regn og kraftig blæst blev finalen faktisk afviklet i tørvejr og solen skinnende det meste af tiden. Der var en moderat blæst, så det blev på alle måder en dejlig finaledag for nogen...

Vestegnen II med kaptajn Carsten Ekstrøm, Jørn Møller-Nielsen, Frederik Jans og Micky Soepraptojo vandt overbevisende det interne mesterskab mod Vestegnen I med 7-0 og hermed for 3. år i træk Golfafdelingens Stationsturnering. Intet mindre end imponerende og respekt. Man må bare løfte på hatten for Vestegnen, der jo altså havde begge deres hold i finalen, men Piaster og Co. ramte ikke lige dagen.

Al snak om både det ene og andet må forstumme, for Vestegnen II var bare igen i år det bedste og mest konstante hold. Personligt havde jeg og bestyrelsens hold chancen for at slå begge hold fra Vestegnen ud, men når man ikke selv og holdet rammer dagen, ja så taber man altså til Vestegnen, der altså altid, næsten, rammer dagen og spiller meget meget stabilt.
TILLYKKE til Vestegnen II og tak til alle, der i år har deltaget og igen i år har gjort vores Stationsturnering til en turnering, der ses på med stor misundelse i hele landet både i politikredse og såmænd også i civile golfkredse!

Op på hesten og ud på træningsbanen - så vi andre måske også en dag kan blive stabile og konstante, og hvis ikke, ja så hygger vi os jo altid ude på golfbanen.

FORE
Kim Bo

PS. 10 minutter efter endt finale og under sejrsøllet i klubhuset væltede regnen ned over Skjoldnæsholm!

Opdatering 27. september 2011

Kære golfere

Så skete det, der ikke måtte ske i semifinalerne (alt efter, hvilke briller man har på /webmaster).
Vestegnen I vandt 5-2 over KP, og
Vestegnen II vandt 7-0 over Personfarlig - i en match, hvor kaptajn Ekstrøm splittede magic double op til en 1. og 2. single, et smart træk.....

Vestegnen I møder Vestegnen II i finalen - Tillykke til begge hold!
Det bliver spændede, om Vestegnen II kan vinde finalen for 3. år i træk!

Finalen spilles fredag den 7. oktober kl. 1000 på Skjoldnæsholm, Trent Jones banen.

Fed finalebane, så mød op og kig!

Med ønsket om en god og spændende finale og må det bedste hold vinde! Personligt ser jeg frem til double-matchen Ekstrøm/Møller - Piaster/Spindler.

FORE
Kim Bo

Opdatering 13. september 2011

Kære golfere

Efter et veloverstået klubmesterskab, synes vi selv i hvert fald, var vi nået til Stationsturneringens kvartfinaler, og for mit eget vedkommende blev de da heldigvis spillet i et dejligt efterårsvejr med en del sol.

Kvartfinalerne gav følgende resultater:
Bellahøj I - Vestegnen II blev spillet på Københavns Golfklub 2-5
- giganternes møde i double: Amanda/Anne - Ekstrøm/Jørn Møller, og heller ikke pigerne kunne stoppe the magic double!
Bestyrelsen - Vestegnen I blev spillet i Dragør golfklub 2-5
- heller ikke undertegnede kunne stoppe Vestegnens fortsatte succes i turneringen!
City I - Personfarlig Kriminalitet 3-3
- Personfarlig vinder efter 1. singlernes 2. omspils hul - nervepirrende...
City 2 - KP 3-4
- måtte til Smørum som 3. banevalg for at undgå vand på banen...

Tillykke til vinderne, selv til Vestegnen!
Semifinalerne bliver som følgende - med førstnævnte hold som hjemmebanehold og dermed bestemmer af bane:
Vestegnen II - Personfarlig og
Vestegnen I - KP (Københavns Politiforening)

Semifinalerne skal afvikles mandag den 26. september eller inden, hvis enighed herom.
Ved uafgjort i hele matchen afgøres matchen ved, at 1. singlerne spiller 1 hul om (evt. hul 18)/shoutout indtil vinder er fundet. I denne regnvåde tid, så aftal lige på forhånd, om I spiller med layup, således at der ikke opstår uheldige episoder på banen!

Held og lykke og kom nu København!

FORE
Kim Bo

Opdatering 4. september 2011

Kære golfspillere.
Stationsturneringens indledende runde er slut, og sidste runde gav indtil videre følgende resultater:

Pulje 1
Vestegnen II - Bestyrelsen 7-0 (meget knebent -:))

Pulje 2
Bellahøj I - Lufthavnen 5-2

Pulje 3
Personfarlig - Amager II 2-5
City II - PG 7-0 (vuk)

Pulje 4
KP - Flex 7-0 (vuk)
City I - PET 7-0

Dette bringer os dog frem til følgende kvartfinalematcher med afvikling mandag den 12. September:
Kamp 1: Bellahøj I - Vestegnen II
Kamp 2: Bestyrelsen - Vestegnen I
Kamp 3: City I - Personfarlig
Kamp 4: City II - KP

Førstnævnte hold (2'er i puljen) har hjemmebanefordel og må bestemme banevalg.
I semifinalerne mødes vinderne som:
Kamp 1 - kamp 3
Kamp 2 - kamp 4
med førstnævnte som hjemmebanehold.

Må det bedste hold vinde!
FORE!

Mvh
Kim Bo

Opdatering 17. august 2011

Hej alle
Trods regn og efterårsvejr er endnu en runde i Stationsturneringen blevet afviklet, og det bringer os jo nærmere sidste runde og afgørelsen i de enkelte puljer. Nogle spændende og afgørende kampe mangler. Følgende ligger fast:

Fra Pulje 1 går Bestyrelsen og Vestegnen II videre, de mødes i sidste runde.

Fra Pulje 2 går Vestegnen I videre, Bellahøj I møder Lufthavnen i sidste match den 30. august - vinderen går videre.

Fra Pulje 3 går Personfarlig videre, City II møder PG i sidste match den 30. august - vinderen går videre.

Fra Pulje 4 går KP videre, PET møder City I i sidste match den 30. august - vinderen går videre.

Mere spændende kan det næsten ikke være, og husk nu, at man ikke blot kan blive væk fra en match, selvom man er gået videre, for så bliver man diskvalificeret og mister retten til at gå videre i turneringen til kvartfinalerne.
Resultaterne fra sidste rundes matcher bedes udover papirindberetningen også hurtigst muligt sendt til mig på sms, så vi kan få foretaget lodtrækningen til kvartfinalerne hurtigt.

Resultaterne fra kampene den 11. august:
Pulje 1
Nordsjælland - Vestegnen II 2-5
Bellahøj II - Amager I 7-0

Pulje 2
Lufthavnen - Dameholdet 7-0
Vestegnen I - Bellahøj I 5-2

FORE - slå lige og langt
Kim Bo

Opdatering 1. juli 2011

Hej igen
Så blev henholdsvis 2. og 3. runde afviklet i stationsturneringen og for nogen med bedre resultater end andre, men forhåbentligvis havde alle en dejlig golfdag, hvilket er det primære!

Pulje 1
Bestyrelsen - Bellahøj 2 4-3
Vestegnen II - Amager I 5-2>
Amager 1 - Bestyrelsen 2-5
Nordsjælland - Bellahøj 2 1-6
Bestyrelsen - Nordsjælland 5-2
Bellahøj 2 - Vestegnen II 1-5
Pulje 2
Dameholdet - Bellahøj 1 2-5
Pensionisterne - Vestegnen I 2-5
Bellahøj 1 - Pensionisterne 5-2
Lufthavnen - Vestegnen I 0-7
Pensionisterne - Lufthavnen 3-4
Vestegnen I - Dameholdet 2-5
Pulje 3
Amager II - PG 3-4
Personfarlig - City 2 5-2
City 2 - Amager II 5-2
PG - Personfarlig 2-5
Pulje 4
PET - FLEX 6-1
City 1 - KP 3-4
KP - PET 4-3
FLEX - City 1 0-7

Nu er det tid til en velfortjent sommerferie for de fleste - nyd den og gør klar til næste runde den 11. august og 30. august.

FORE - slå lige og langt!
Kim Bo

Opdatering 10. juni 2011

Hej igen
Så blev endnu en runde afviklet for pulje 1 og 2 den 7. juni med nedennævnte resultater til følge. Overraskelser? Vurder selv.

Pulje 1
Amager 1 - Bestyrelsen 2-5
Nordsjælland - Bellahøj 2 1-6
Bestyrelsen - Nordsjælland 5-2
Bellahøj 2 - Vestegnen II 1-5
Pulje 2
Bellahøj 1 - Pensionisterne 5-2
Lufthavnen - Vestegnen I 0-7
Pensionisterne - Lufthavnen 3-4
Vestegnen I - Dameholdet 2-5
Pulje 3
City 2 - Amager II 5-2
PG - Personfarlig 2-5
Pulje 4
KP - PET 4-3
FLEX - City 1 0-7

Det ser ud til, at systemet med faste spilledatoer fungere, så vi fortsætter naturligvis og alle puljer er klar til næste runde den 22. juni!

FORE!
Skyd langt og lige
Kim

Opdatering 27. maj 2011

Hej med jer
Så blev 1. runde afviklet den 23. maj og for de flestes vedkommende på en dejlig golfdag i mandags - resultaterne skulle gerne fremgå nedenfor i de enkelte puljer, og der sneg sig da også et par enkelte overraskelser ind allerede i 1. runde, ikke sandt Vestegnen I!
Flot resultat af dameholdet, tillykke med det!

Næste runde afvikles for pulje 1 og pulje 2 allerede den 7. juni, så held og lykke!

Pulje 1
Bestyrelsen - Nordsjælland 5-2
Bellahøj 2 - Vestegnen II 1-5
Pulje 2
Pensionisterne - Lufthavnen 3-4
Vestegnen I - Dameholdet 2-5
Pulje 3
City 2 - Amager II 5-2
PG - Personfarlig 2-5
Pulje 4
KP - PET 4-3
FLEX - City 1 0-7

FORE!
Skyd langt og lige
Kim

Opdatering 27. april 2011

Så ligger turneringsplanen klar for årets turnering. Se den her!
18 hold nåede vi op på i år og en særlig velkommen til Nordsjælland i årets turnering og sørme om ikke også bestyrelsen har sammensat et hold og også forsøger at byde de dobbelte mestre fra Vestegnen II op til dans.
Husk de nye tiltag i årets turnering med faste spilledatoer, medmindre andet aftales forinden de fastsatte datoer og at førstnævnte hold er hjemmehold og bestemmer bane jf. reglerne!

Lodtrækningen blev foretaget søndag den 24. april kl. 1909 i HS af Tina Vester Hansen - blot hvis nogen ønsker at klage over lykkens gudinde :-)

FORE!
Kim Bo

Opdatering 20. marts 2011

Kære alle

Så er der åbnet for tilmelding til årets stationsturnering. Se længere nede på siden, hvor du kan finde det du behøver.

Tilmeldings- og betalingsfrist er onsdag den 20. April 2011

Turneringsbetingelserne for dette års turnering og tilmeldingsblanketten kan læses her på hjemmesiden. Vi opfordrer jer til at læse betingelserne grundigt igennem inden tilmelding. Af vigtige og nye tiltag kan nævnes:
- Faste spilledatoer for alle matcher, medmindre en tidligere dato aftales de 2 hold imellem,
- Matchprogram udfærdiges af turneringsledelsen og hjemmeholdet vælger bane
- Spilletidspunkt kl. 1000, hvis ikke andet…
- Fuld handicap, ingen afrunding (samme sidste år) og
- Minimum 6 spillere pr. hold, speciel vigtigt med faste spilledatoer.

Ellers er der vel egentlig kun at vente på bedre vejr og grønne baner, så vi kan komme i gang!

FORE!
Kim Bo

Opdatering 11. oktober 2010

Hej alle!
Så nåede vi til vejs ende, og VESTEGNEN vandt igen i år - tillykke med det!
På Skovbo's dejlige bane vandt Vestegnen sikkert 7-0 over Task Force Øst i en kamp uden den store spænding.
De 2 singler blev meget sikkert vundet af Mickey og Peter Levring og i doublen, hvor de 2 "ettere" Carsten Ekstrøm og Thomas Eilersen var oppe mod hinanden, vandt Ekstrøm med sin faste makker, Jørn Møller 3 og 1.
Muligvis var det rusen fra Ryder Cup weekenden forinden de red på idet ¾ af Vestegnen nærmest blev fløjet ind fra Wales.
Tillykke til Lau Thygesen fra TFØ, der ikke satte sig selv på hold grundet dårlig form, hvorfor han gik i en forbold og scorede 40 stableford point!
Læs indlæg om finalen i PI-NYT.
Håber alle har haft en god golfsæson! Faktum er, trods det gode vejr i dag, at sæsonen herhjemme lakker mod enden og for os alle er det tid til efterransagning og for at finde en plan for, hvordan vi får stoppet Vestegnens sejrsstime.......

FORE!
Kim BO

Du kan læse andre indlæg om politiidræt på Dansk Politiidrætsforbunds hjemmeside Politisport.dk

***

Blanket for tilmelding 2011 kan hentes i pdf-format
via dette link >>> Bemærk - blanketten kan udfyldes direkte og udskrives.

Turneringsproportionerne 2011 kan læses i undermenuen eller hentes i pdf-fomat via dette link >>>>

Resultaterne af de spillede matcher 2011 skal indberettes via resultatkort, der også fungerer som afregningsblanket. Denne kan hentes via dette link >>> Bemærk - blanketten kan udfyldes direkte og udskrives.

Evt. spørgsmål om turneringen kan rettes til: Kim Bo Munthesen eller Søren Norlander.