2017

Referat af medlemsmøde i Golfafdelingen onsdag den 22. marts 2017 på Station Bellahøj.

Dagsorden:

1.      Valg af dirigent
2. Valg af stemmeudvalg
3. Formandens beretning
4 Kassererens beretning - fastsættelse af særkontingent
5. Indkomne forslag
6. På valg er:
Næstformand Kim Bo Munthesen, villig til genvalg.
Kasserer Jesper Bangsgaard, villig til genvalg
Bestyrelsesmedlem Kasper Juul Jensen, villig til genvalg
Suppleanter til bestyrelsen
Revisor
Revisorsuppleant
7. Eventuelt

 

Formanden bød velkommen med ordene: 

På bestyrelsens vegne byder jeg jer velkommen til årets medlemsmøde.

Også i år er der mange traditionsbundne punkter under mødet, selv om vi fra bestyrelsens side tilstræber at fremkomme med fornyelser.

Traditionen tro er vi på Station Bellahøj - vi har lodtrækning til puljeinddeling Stationsturneringen - vi skal have mad fra kantinen her i huset - vi skal til SIM-Golf "på den anden side af gaden" - mange af Jer er gengangere, hvilket glæder os meget - alle er kommet for at være med til at "tage temperaturen på, hvordan Golfafdelingenhar det", idet bestyrelsen i lighed med tidligere løfter, vil forsøge at gøre det så godt som muligt og dermed det rigtige for Jer.

Så tak for jeres fremmøde. 

Jeg har ofte tidligere - nogle kan mene, at det også er tradition - omtalt omstruktureringer, og hvad jeg forudså disse ville få af indvirkning på PI-København, ikke mindst med hensyn til startrettigheder.

I 2016 var en af "benene" i flerårsaftalen benævnt under overskriften "omorganisering". Baggrunden er, som nævnt i artikel af "politiforbundsclauserne", "konsulenthuse er kørt i stilling for med fri adgang at kunne bruge bl.a. politiet som forsøgslaboratorium for egne teorier og regneark.

Anbefalingerne for millionhonorarerne dræner nærvær og faglighed, og er stort set lige så skadelig for politiet, som andre invasive arter. Så når dræbersnegle og bjørneklo skal bekæmpes, skal dette uvæsen også bekæmpes".
Når udsagn som "Mange har mistet kaldet. De tror ikke længere på, at der er lys forude, eller at det bliver bedre. Så trist kan det konstateres, og det er sket på bare små fem år" er ikke opløftende læsning, når dagligdagen opleves sådan.
Men for Golfafdelingens bestyrelse håber vi ikke, at dette bevirker, at man ikke tror på, at det er muligt at vinde næste match.

Derfor bør de af jer, som stadig har politiet som daglig arbejdsplads have en forventning om, at når vi mødes i politiidrætten, er der muligheder for at styrke fællesskab, socialt samvær i trygge forudsigelige rammer. Alle vil dermed opbygge yderligere ressourcer til dagligdagen og tiden på job.
At denne af mange omstrukturering/omorganisering nu bliver efter søjlemodel i stedet for stationsmodel, vil for Golfafdelingens stationsturnering indtil videre ikke få nogen betydning.

Så derfor fortsætter Golfafdelingen "as usual". 

At vi som medlemmer af Golfafdelingen tillige kan glæde os over, at vi bliver flere medlemmer, er blot et positivt signal om, at Golfafdelingen "lever" og grundlæggende har det godt.

DGU anfører de officielle medlemstal som medlemssucces, men det er slet ikke tilfældet. Det svagt stigende medlemstal giver færre indtægter grundet de mange medlemskategorier, hvilket i antageligt også får meddelt fra jeres respektive klubber.

Golfafdelingens samlede indtægter er derimod svagt stigende og bestyrelsens ambitionsniveau bliver fastholdt for det kommende år.

Vi har tillige valgt at lægge midler til side til brug i Golfafdelingens jubilæumsår 2020.
Når jubilæum nævnes er alle afdelinger under PI København blevet anmodet om indlæg til jubilæumsskrift i anledningen af 100 året for PI Københavns oprettelse i 1920.
I den anledning modtager bestyrelsen meget gerne små og store skriftlige bidrag fra jeres erindring om Golfafdelingens liv.

Sidste skrift var i anledningen af 75 års jubilæet og var kort forinden, at golf blev endelig godkendt og accepteret som sport i PI Københavns regi.

Bestyrelsen mener, at det var den rigtige beslutning, som blev taget dengang, idet mange medlemmer i Golfafdelingen er fastholdt som aktiv efter at alderen har betydet en mindre nedsættelse af bevægelsesapparatet.

Som afslutning på min indledning skal der traditionsmæssigt også i år lyde en stor tak til Stationsenheden for "husly" og den assistance, der er ydet os.

Jeg håber også, at vi som altid får nogle hyggelige timer sammen
og
I skal vide, at I er alle  med til at gøre en forskel ved at møde op her i dag.


Ad pkt. 1:
Bestyrelsen pegede på Lars Borg som dirigent.
Vedtaget af medlemsmødet.

Ad pkt. 2:
Medlemsmødet besluttede at udsætte dette punkt til det blev aktuelt.

Ad pkt. 3:
Golfafdelingens skriftlige beretning 2016 - som ligger i nogle eksemplarer på bordet - er i lighed med tidligere år udsendt via Outlook til alle, ligesom den kan ses på PI Københavns hjemmeside sammen med formandens beretning fra generalforsamlingen torsdag i sidste uge.

Jeg skal også i år beklage, at bestyrelsen i dag ikke kan være fuldtalligt. Det har for både Frank og Kaspers vedkommende arbejdsmæssige årsager.

Til Golfafdelingens skriftlige beretning har jeg følgende kommentarer:

Til de af Jer som skriver artikler om egne oplevelser efter at have deltaget i arrangementer vil jeg sige tak, for som nævnt er det med til at PI København får tilført økonomiske midler, som også kommer Golfafdelingen til gode.

Så håber jeg selvfølgelig, at artiklerne også bliver læst, når de bliver offentliggjort i bladet, men hvis ikke er der nu ved brug af link i beretningen mulighed for af læse artiklerne, som er gemt for altid på både Golfafdelingens hjemmeside samt PI København.

Ved denne lejlighed vil jeg også takke de mange medlemmer, som gennem året er med til at være bestyrelsen behjælpelig i forskellige sammenhæng

Denne tak gælder ikke mindst Peter Levring, som alle ved er enerådig kreatør af Golfafdelingens fortræffelige hjemmeside.

Og da jeg tidligere har nævnt "lidt om økonomi" skal takken også lyde til vore kritiske revisorer Claus og Preben Emil.

Stationsturneringen blev også i 2016 en stor succes, som matchkoordinator Søren Norlander skriver, var der mange fremragende matcher. Turneringen som i år bliver afviklet for 15. gang, blev igen vundet af et hold fra Vestegnen, så stort tillykke til Vestegnen II.

Klubmesterskabet 2016 blev en god match på Furesø Golfklubs fantastiske anlæg, som efter ombygning virkelig er en bane som er et besøg værd.

Til vinderne, Amanda Molkte-Leth og Kasper Juul Jensen vil jeg endnu engang ønske tillykke med mesterskabet.

Ved DPM i Esbjerg var vore medlemmer igen rigt repræsenteret i medaljerækkerne, idet Carsten Ekstrøm og Anders Stokholm i Mesterrækken blev henholdsvis runner up og nr. 3.

Søren Norlander hjemtog 1. pladsen i A-rækken.

Tillykke til alle 3 med de flotte placeringer.

Golfafdelingens medlemmer var også i 2016 at finde øverst på skamlerne i de åbne turneringer, idet Micky Soepraptojo vandt Fyn Open, Kasper Juul Jensen Jysk Open, Anders Stokholm Nordsjælland Open med Lasse Vilhelmsen som vinder af B-rækken, deroppe nordpå.

Som et nyt tiltag gennemførte vi sommermatch efter opfordring fra Sportsjournalisternes Golfklub.

Køge Golfklub havde givet et godt tilbud for afholdelse af matchen, så tilbud om deltagelse blev med et beskedent tilskud givet jer medlemmer.

Fra alle deltagerne var der efterfølgende ros for initiativet, som i 2017 vil blive arrangeret den 7. AUG.

Med stor hjælp fra mange "faddere" havde 10 ikke golfspillende en god dag på Værebro Golfklubs par 3 bane. Dagen kunne alene gennemføres efter et generøst tilskud fra PI-Københavns venner.

Så tak til "fadderne" og ikke mindst "vennerne".

Så skylder jeg kassereren en undskyldning, idet jeg i den skriftlige har glemt "hans" fortrinlige arrangerede "Vintertour 2016" hos SIM-Golf.

Undskyldningen gælder tillige vinderne, men sent bedre end aldrig tillykke til Torben Nicolaus Nielsen, som vandt A-rækken, og Lasse Vilhelmsen, som vandt B-rækken.

Afslutningsvis vil jeg også i år på bestyrelsens vegne sige tak for den store opbakning, som I altid viser os - ikke mindst ved at deltage i aktiviteter, som vi arrangerer.

Vi ser som altid derfor frem til at møde jer ude på golfbanerne.

Med disse bemærkninger, og den sidste beklagelse, vil jeg overlade beretningerne til diskussion og vil sammen med den øvrige bestyrelse svare / kommentere jeres indlæg.

Ad pkt. 4A:
Kassereren gennemgik minutiøst regnskabet for 2016. Regnskabet blev godkendt af forsamlingen.
Underskuddet var blevet en smule større end budgettet. Dette grundet større turneringsdeltagelse og indkøb af bolde til præmier.

Ad pkt. 4B:
Kassereren gennemgik herefter Budgettet for 2017 samt fastsættelse af særkontigent der fastholdes på samme lave niveau.

Godkendt uden kommentarer.

Ad pkt. 5: 
Der var ikke indkommet forslag til behandling.

Ad pkt. 6: 
Næstformand Kim Bo Munthesen blev genvalgt uden modkandidater.
Kasserer Jesper Bangsgaard blev genvalgt uden modkandidater.
Bestyrelsesmedlem Kasper Juul Jensen blev genvalgt uden modkandidater.

Suppleanterne Jesper Petersen og Niels Erik Nielsen blev genvalgt.
Revisor blev Claus Oxfeldt og Preben Emil Andersen.
Som revisorsuppleant valgtes Johan Kofod.


Ad pkt. 7: 

Dirigenten gav herefter ordet frit i forbindelse med punktet eventuelt.

Jesper Bangsgaard fremlagde planerne omkring klubmesterskaber i 2017. Tid, sted og økonomi omkring dette.

David Borchersen spurgte til St. Turneringen.

Niels Bogø syntes det var positivt med et nyt forsøg omkring spilleform.

Carsten Ekstrøm fremførte argumenter om det taktiske blev taget ud af turneringen.

Søren Norlander forklarede, hvorfor de nye tiltag blev forsøgt. Det var medlemmer, som havde ytret ønske herom.

Alle blev opfordret til at komme med ris og ros i forhold til det nye tiltag. Ligeledes komme med nye forslag og forbedringer til turneringen.

Dan Berthelin tillykke til Jesper og Kim med genvalg i bestyrelsen, samt til de øvrige for opbakning.

Søren Norlander forestod lodtrækning til St. Turneringen.

Dan Berthelin sluttede af og takkede for den flotte opbakning og fremmøde til medlemsmødet.

Ligeledes blev dirigenten takket for god mødeledelse.

Medlemmerne overgik herefter til spisning og efterfølgende spil i Sim-Golf Grøndalcenteret.

 

Dan Berthelin
   formand 
  Søren Norlander
bestyrelsesmedlem
Lars Borg
 dirigent 

 

Læs referatet i PDF-format - klik her